X Hall bowl resultater

 

Resultaterne fra tredje runde af Nuggas bowl søndage. Finalen er den 20. i Roskilde så find ud af hvem du skal sætte pengene på...

 

Femte pladsen i finalen gik til ham Nolliemanden aka Mongomanden der biksede sygt igennem som sædvanligt. Masser af gejst og en opadgående formkurve gør at det altid er sjovt at se. Invert i den dybe, transfers og fs air i den dybe. Inverten var noget af det mindst kontrollerede og mest ivrige jeg endnu har set. Mongo M. bruger så mange kræfter på at booste op i den at han fjerner sig flere meter fra copingen. Han ender med at lande med mindre trans under sig end over sig. Farten blot et fjernt minde. To tomler op.

 

Fjerdepladsen gik til byen mest undervurderede allround ripper Pikkel Sodborg. Sikker stil overalt med indy fakies, gaytwist, krooked og bs tailslides i den dybe. Han var den eneste der tog transferet ved at lande oppe af transen. Noget krampe – igen – holdt ham ude af top tre. Klart en kandidat til at tage titlen i Roskilde. Amar represent.

 

Tredjepladsen gik noget skuffende til Thomas My. My er opkaldt efter den sure Mummitrold så godt arbejde til vedkommende der fandt på det. My skater altid godt når det tæller og Xhall præsentationen var ingen undtagelse. Airs i den dybe, gaytwist over spinen, lein ind på wallriden og transfers hvor det overhovedet er muligt.

 

Ken ”Silent Killer” Kruse cruisede (haha?) til en fortjent andenplads. Falder sjældent og bruger hele bowlen. SK vil værdsætte koncise beskrivelse.

 

Man skulle tro det var løgn, men den gamle steppede sgu op igen. På vej ind til konkurrencen mente Nicky ikke at han skulle skate for han var smadret efter Prag i sidste uge. Det siger sig selv at han først troppede op efter at konkurrencen var gået i gang. Efter lidt opmuntring gik han med til at prøve at se om ryggen kunne klare en carver og han endte så med at tage sejren. Det er det materiale drømme er bygget af. Maratonløb og total kontrol af rampekomplekset var dagens strategi. Specielt i den dybe er Nicky urørlig. Store airs, lange liptricks, grinds i hjørnerne begge veje, transfer og en urørligt professionel attitude. Stort tillykke endnu engang, 2008 må være Guruens hidtil bedste år eller hvad?

 

Set bort fra den lallende DJ var det alt i alt endnu et vellykket arrangement fra Nuggas Totalenterprise. Hvor mange øl tør du drikke på en søndag?